Dansk Erhvervsliv og lønmodtagerne
har store udfordringer i disse år.
I disse år er det noget ” op ad bakke ” for erhvervslivet i Danmark og der er trange tider på arbejdsmarkedet generelt. Som virksomhed må man konstant tilpasse sig efter forholdene og en stram styring af omkostningerne – herunder i forhold til medarbejderstaben – er ofte en tvingende nødvendighed. Mange lønmodtagere må derfor leve med en vis usikkerhed i ansættelsen og der er ikke – som tidligere – masser af ledige jobs at vælge imellem.

Det står imidlertid stadig fast, at Danmark ikke kan klare sig på sigt uden en sund, innovativ og nytænkende iværksætterkultur.

PB Management kan være din sparringspartner, når du ønsker at starte egen virksomhed. Det behøver ikke at koste en formue at få den rådgivning, der giver startskuddet til en ny virksomhed, eller få skabt grundlaget for øget vækst. Rådgivning, der sætter din virksomhed godt i vej, skal være relevant og nede på jorden. Derfor er undertitlen for PB Management ; "rådgivning i øjenhøjde".

Jeg har drevet selvstændig virksomhed i stort set hele mit liv. Mit ”livsværk” Budstikken, solgte jeg til Post Danmark i 2004. Succes historierne, såvel som de mindre heldige dispositioner som jeg har foretaget i mit liv som selvstændig, udgør et solidt fundament i min rådgivning. Dette kombineres med min uddannelse indenfor bankverdenen og min erfaring som bankbestyrer i sin tid.

PB Management er seriøs rådgivningsvirksomhed. Jeg henvender mig også til den mindre virksomhed, som er i gang og ønsker hjælp til at komme et skridt videre. Hvor min ekspertise i givet fald hører op, står andre dygtige eksperter i mit store netværk til rådighed, så klienter kan føle sig professionelt rådgivet indenfor stort set alle områder.

En uddannelse som erhvervscoach, kombineret med stor erfaring indenfor personaleadministration, gør mig tillige i stand til at hjælpe lønmodtagere med at finde det rigtige job, ligesom jeg også bistår med hjælp til jobansøgning m.v.

På gensyn i øjenhøjde
Peter Bjerge